Beskrivelse
162 m2 + kælder – gennemrenoveret 3 plans villa.
Ualmindelig pæn og velholdt villa i 3 plan beliggende centralt i Hasselager. Boligen er gennemrenoveret i 2015 og fremstår lys og lækker med masser af plads til hele familien. Trendy Designa-køkken i mørke nuancer med arbejdsø danner fin kontrast til det lyse og rummelige. Nydelige badeværelser og gæstetoilet – alle med gulvvarme. 2 børneværelser med gulv til loft-vinduer og med synlige hanebånd vil uden tvivl være attraktive for familiens større børn. Dejlige, store fælles opholdsrum og rigtig god kælder. – Det er i sandhed en perle – tæt på det hele.
Velkommen indenfor i Poppeltoften 20 – med fornem, tørskoet adgang :
Rummelig og lys entre med god plads til overtøj.
Flot Designa-køkken i grå/sort med god skabsplads og lækker arbejdsø, der fint danner adskillelse til dejligt alrum.
Stor, lys stue med fint arbejdshjørne/læsekrog samt stort vinduesparti med skydedør til dejlig solterrasse.
Gæstetoilet med lyse fliser og interiør holdt i hvidt.
Mellemgang med flot, svunge trappe til 1.sal og kælder.
På 1.sal er der stort repos med skabe samt 4, rigtig gode værelser, hvoraf 2 er med loft til kip.
Lækkert badeværelse med brus, flotte klinker samt hvidt interiør.
Kælderen er super fin og anvendelig med bl.a. depot, disp. rum, vaskekælder, værksted med opbevaring samt boligens 2. badeværelse med muret brusekabine og interiør holdt i hvidt. Alle rum i kælderen har fin loftshøjde.
Til boligen hører fin forhave med stenbelagt indkørsel til garagen. Dejlig, stor grund/have omkranser boligen og indbyder til ugeneret ophold og leg på den store plæne eller de fint anlagte solspots eller hyggekroge.
Med den centrale beliggenhed i Hasselager er der kun få min. på cykel for børnene, når de skal I skole eller til idræt. Bussen kører tit og tager dig med til byen, så storbylivet kan nydes….