Beskrivelse
Særdeles gedigent og velopført fritidshus på 82 kvm. Fritidshuset er opført i fuldmurede teglsten som er vandskurede. Tagdækning af liste tagpap. Fritidshuset er beliggende i umiddelbar nærhed af Østersøen hvor der er en god badestrand. Indrettet med entre, stor lækker og lys opholdsstue med loft til kip, brændeovn og åbent køkken med pænt inventar og alt i hårde hvidevarer. Fra opholdsstuen er der panoramavinduer og udgang til sydvendt integreret træ terrasse ligeledes med loft til kip. Hems og 2 store værelser hvor der fra hvert værelse er udgang til repos terrassen der er rundt om huset i mod øst og vest. Godt badeværelse med bruser, toilet, håndvask og opvarmet klinkegulv. Udhus og redskabsrum. God grund og nem have. Fritidshuset er beliggende i det attraktive sommerhusområde Kramnitse på Syd Lolland nær Rødby Havn. I området er der campingplads, restaurant, kiosk mv. Langs diget til Østersøen er der etableret en sti mfor cyklende og gående med Rødby Havn i øst og Langø i Vest. Fritidshuset er beliggende ca. 150 meter fra Østersøen.Fremvisning er kun muligt om søndagen imellem 14.00 og kl. 16.00 – p.g.a. udlejning….