Beskrivelse
Skønne lyse og inflytningsklare rammer.
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/1 – klik på billede –
Med en dejlig beliggenhed tæt på centrum i Slotsbyen Gram og med udsyn til Gram Storskov, præsenteres du her for denne indbydende villa. Villaen indeholder nogle dejlige og indbydende rammer, der inden for de senere år er blevet moderniseret og dermed fremtræder lyse og indflytningsklare rammer.
Fordelt i et plan har du 121 m², som er yderst veludnyttede og ideelle til dig som drømmer om at blive boligejer. I forbindelse med entréen har du værelsesafdelingen med to værelser og et soveværelse. I denne ende har du også husets badeværelse med lyst inventar, samt et bryggers med plads til vaskemiljø. Køkkenet er med flot og tidløst inventar, hvor du kan stå og nyde den skønne udsigt til Gram Storskov. Videre bevæger du dig ind i den rummelige stue, og her er der god plads til både spisebords- og sofaarrangement, samt et fantastisk lysindfald fra det store vinduesparti hvorfra der også er udgang til et dejligt terrassemiljø.
Haven er anlagt primært i græs og dermed nem at holde i hverdagen. Det sydvendte terrassemiljø er delvist overdækket, og dermed kan du nyde sommeren og sommeraftenerne til fulde her.
Tilhørende en garage på 27 m² og en flisebelagt indkørsel, hvilket gør at der er god plads til familiens biler.
Villaen er beliggende i Slotsbyen Gram med kort afstand til centrum. Gram er en hyggelig by der byder på forskellige muligheder, du kan bl.a. tage nogle dejlige gå- og løbeture i Gram Storskov eller Slotsparken. Derudover har byen sit eget slot, Gram Slot, hvor der afholdes forskellige aktiviteter og hvor den smukke natur kan nydes. Byen har sin egen skole, børnehave, fritidscenter og indkøbsmuligheder….