Beskrivelse
Skønt enderækkehus fra 2019
BELIGGENHEDEN: I Sofiendal Enge får I en af Aalborgs mest eftertragtede rammer for familieliv. Her kombineres trygge, lukkede vejsystemer og grønne friarealer med kort afstand til både Hasseris, City Syd og Aalborg Centrum. Et område hvor hverdagen glider let, og hvor både natur og byliv ligger lige inden for rækkevidde.
EJENDOMMEN: Rækkehuset ligger i den populære grundejerforening Sofies Have og er opført i 2019. Boligen fremstår som ny – både ude og inde – og er samtidig den største boligtype i bebyggelsen. Her får I en klimavenlig ejendom med lavt energiforbrug og minimal vedligeholdelse. Til boligen hører en stor carport forberedt til ladestander, og mod syd findes en solrig, lukket gårdhave med et praktisk udhus. Det perfekte private uderum.
INDRETNINGEN: Indenfor møder I en moderne bolig med gennemført planløsning, gulvvarme overalt og genvex for optimalt indeklima.Entréen byder velkommen med god plads, og herfra går turen videre til et lyst badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter. Boligens hjerte er det åbne køkken-alrum med køkkenø, alt i hårde hvidevarer og en eksklusiv Corian-bordplade. Rummet har en skøn sammenhæng til vinkelstuen, hvor store vinduespartier giver et flot lysindfald og mulighed for at indrette lige efter behov. Fra stuen er der direkte adgang til den sydvendte gårdhave, som fungerer som et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret.
Første salen imponerer med et elegant trappeløb med ovenlys. Her finder I to store og indbydende børneværelser. Et lyst og lækkert badeværelse med stor bruseniche ligger centralt på etagen – også her med ovenlys. Forældresoveværelset fuldendes af et separat påklædningsrum med masser af skabsplads. Hvis drømmen er et ekstra værelse, kan dette let etableres – fleksibiliteten er tænkt ind fra start.
Vi står klar med nøglen og glæder os til at vise jer, hvorfor Poul Anker Bechs Vej 185 er noget helt særligt.


