Beskrivelse
Drømmer I om et nyt samlingssted midt imellem by og vand i Blåvand? Så er Poul Thøstesensvej et besøg værd. Her emmer af kvalitet, komfort og – ikke mindst – en super beliggenhed blot 10 minutters gang fra både Blåvands livlige bymidte og den kridhvide og børnevenlige badestrand ved Hvidbjerg. De nuværende ejere, der har haft ejendommen siden den blev om- og tilbygget, hvilket ligeledes indebar en gennemført modernisering fra A til Z, i 2009, har passet og plejet det efter alle kunstens regler, og man fornemmer straks man træder indenfor en meget personlig atmosfære. Udvendig byder de velanlagte terrasser mod både nord, øst, syd og vest på gode kroge, hvor man både kan sidde i læ og ugenerede omgivelser. Ofte er man heldig, områdets kronvildt, då- og rå- kigger forbi og nyder godt af det grønne græs. De 139 veldisponerede kvadratmeter, som boligen indeholder, er indrettet med fokus på et lækkert opholds- og samlingsrum, hvor alrummet er forbundet med stuen, der vender mod syd har loft til kip og et fantastisk lys takket være vinduespartiet, der er ført med op.Fra såvel spisepladsen som stuen er der udgange til de sammenhængende terrasser. Fordelingen af værelserne er ligeledes strategisk og velovervejet. Ejendommen anvendes ikke til udlejning. Budget over forventet lejeindtægt foreligger. Forhør nærmere….