Beskrivelse
Yderst charmerende ejendom beliggende på en af Brønshøjs bedste adresser. Vi ligger tilbagetrukket fra vejen, med gode og hyggelige udeområder, hvor sommeren kan nydes. Her er en præsentabel have, flere terrasser med borde og bænke samt mulighed for leg for børnene. Der hersker en “villalejlighedsstemning” i ejendommen, da det er en lille forening, og super nem adgang til haven. Planløsningen er unik og familievenlig. Det er yderst sjældent vi kan præsentere lejligheder med hele tre separate soveværelser. Derudover er der et lækkert køkken/alrum og en dejlig stue. Endelig stort badeværelse med både brus og kar. Lejligheden fremstår overalt flot renoveret og er klar til indflytning. Udover ovenstående så har lejligheden også tinglyst et kælderrum på 22m2, rummet er med god loftshøjde og tørt og kan bruges til f.eks. hjemmearbejdsplads eller hyggeværelse. (ikke godkendt boligareal) Områdemæssigt befinder vi os lige i smørhullet af Brønshøj på en af de klassiske veje mellem mosen og Torvet. Her er super nem adgang til hverdagens fornødenheder, indkøb, cafeer og spise steder. Derudover kort afstand til skole og institutioner. Endelig så er vi i kort gå og løbe afstand fra det kæmpestore grønne område ved Utterslev Mose. Et af de mest populære rekreative områder i København….