Beskrivelse
Det er os en sand fornøjelse at byde velkommen på Præstegårdsheden 21 i Skørping. Her får I et hjem, der forener arkitektur, komfort og skøn natur i allerbedste stil. Boligen, der er arkitekttegnet, fremstår 100% indflytningsklar og er inden for de sidste 2 år flot renoveret og har bl.a. fået nyt køkken og bad. Huset er naturligvis fuldmuret, ligesom der er gulvvarme overalt og installeret Genvex for et optimalt indeklima.Når I træder ind i den åbne entre/gang, da mødes I af et skønt lys der kommer hele vejen gennem boligen, og man fornemmer straks de skarpe linjer og den spændende arkitektur. Kvadratmeterne er helt optimalt udnyttet, og byder på et rigtig skønt soveværelse samt to meget flotte og lyse værelser med flotte planke trægulv og udgang til terrasse/have fra alle værelser. Køkken/alrummet er noget helt for sig – her er loft til kip og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, der samtidig giver et smukt udsyn til haven. Køkkenet er helt perfekt tilpasset boligen og emmer af kvalitet med bl.a. fingertappede skuffer fra Form Plus samt linoliumsfronter på samtlige skuffer og skabe. Den broncerede Quooker samt induktionskogeplade og dampovn fra topmærket Neff fuldender stilen. Stuen og alrummet er i direkte åben forbindelse, hvilket giver masser af muligheder for både sofagruppen og det store spisebord. Badeværelset er ligeledes flot renoveret med bl.a. nyt møblement. Via det lyse bryggers har I direkte udgang til haven.Udvendigt kan man ikke andet end elske denne ejendom. Her er hækken vokset op, masser af privatliv, og så har sælger formået at indrette haven med flere gode kroge flotte bede og et skønt drivhus. Der er fra haven etableret direkte udgang til det store fællesområder, der byder på masser af plads til leg og boldspil.I får naturligvis også en stor carport med tilhørende redskabsrum, hvor der som på huset er lagt et flot tegltag.Beliggenheden fås ikke meget bedre. Her er naturen lige i nærheden samtidig med der kun er kort afstand til indkøb og offentlig transport. Skørping byder på flere gode butikker, indkøb, togstation, skole og meget meget mere. Og ej at forglemme så er det her I finder noget af landets smukkeste natur med Rebild Bakker og Rold Skov….