Beskrivelse
Utroligt børnevenligt. Roligt og trygt. Skønne, grønne omgivelser. Optimal indretning uden spildplads. Alle disse ting er ofte noget, der står højt på ønskelisten for dem, der er på jagt efter deres næste bolig. Det er samtidigt også alt sammen noget, som beskriver Præstehaven 6 i Hylke.Den nærliggende sti få meter henne ad vejen fører lige ned til skolen med SFO, vuggestue og børnehave, men også til købmanden samt den nye skaterbane og legeplads på sportspladsen. Lige overfor jeres nye hjem har I et grønt område, hvilket er med til både at give lys og luft omkring jer, og samtidigt giver følelsen af ikke lige at bo op og ned ad hinanden i kvarteret – selvom I får nogle rigtigt dejlige naboer.Villaen er velholdt og har som nævnt en super god planløsning, helt uden spildplads. I kommer ind i entréen, hvor en skydedør lukker af til et ret stort selvstændigt bryggers. Fra entréen åbnes til et dejligt og meget lyst køkken/alrum med loft til kip, masser af skabsplads og et viktualierum. Alrummet er i åben forbindelse med en lige så lys, stor og indbydende stue. Når I kigger ud ad vinduerne, så ser I kun grønt og lidt af naboernes tage.Til den ene side har I så to gode værelser samt badeværelse, mens der til den anden side er det samme – altså badeværelse og to værelser. Dermed får I også en separat børne- og voksenafdeling.Den integrerede dobbelt carport rummer et redskabsrum, og derudover har I et overraskende rummeligt skur i forbindelse med terrassen, som har et tydeligt gårdhavepræg, og udover at den vender helt perfekt i forhold til solen, kan I altså sidde fuldstændig ugenerede og i dejlig læ herude. I får i øvrigt flere dejlige terrasser og solkroge på grunden, som også har en stor græsplæne klar til leg og boldspil.Der er gulvvarme i alle rum, en varme, som kommer fra den installerede varmepumpe. Derudover er der en brændeovn i stuen, som hjælper til med hyggen og varmen i vintermånederne.Dette er noget nær den perfekte familievilla. Skal det være jeres nye hjem?Mød os på Facebook~…