Beskrivelse
Eksklusiv udsigtsvilla i to plan fra 2021
Et imponerende syn venter jer på Præstelunden 47 i den sydlige del af Odder. Adressen huser en smuk villa fra 2021, hvor kvaliteten er i topklasse, materialer og design er af den eksklusive kaliber, og indretningen er gennemtænkt. Det hele løftes af en betagende udsigt fra én af nabolaget bedste grunde. Beliggenheden lader jer både tage del i byens tilbud og naturens idyl, og sidstnævnte har spillet en stor rolle, for kvarteret er opkaldt efter den nærliggende skov, Præstelunden. Familieliv og fællesskab trives her omgivet af de grønne arealer og lukkede villaveje, og alligevel bor I kun omtrent halvanden kilometer fra Torvet i Odders absolutte hjerte. Lidt tættere på finder I stationen, hvor Letbanen fører til Aarhus. Derudover nås skole, daginstitution og indkøb på cykel eller til fods. I ankommer til flot arkitektur præget af lyse mursten, mørke vinduesrammer og tonet glas omkring den vældige tagterrasse på den integrede garages tag. Således er der tænkt over detaljerne, hvilket er gennemført både ude og inde. Det gælder, hvad end der er tale om valget af varmepumpen, gulvvarme overalt eller løsningen med den rummelige loftshøjde og nedsænkede Troldtektlofter, der afslører, at de indre kvaliteter er lige så velovervejede som de ydre. Dette ses allerede i den anseelig entré, hvor det første møde med elegante, italienske gulvklinker sætter standarden. Etagen fuldendes af et bryggers, hvor garagen tilgås, og dertil kommer to værelser og et badeværelse. Første sal rummer endnu to soverum og et badeværelse, hvor den røde tråd bemærkes, idet elementerne fra Svane går igen. Dette design udfoldes dog først til fulde i køkken-alrummet, der også byder på en Quooker, loftintegreret emfang og ikke mindst gulvbelægningen i egetræ. Nu mangler I blot at opleve altanen mod sydøst, tagterrassen mod sydvest samt den velanlagte have. Det skal endvidere nævnes, at der er forberedt for indvendig elevator i huset. Velkommen hjem….