Beskrivelse
Unik ejendom med parklignende have
Bag de store træer, ned ad alléen med træer og buske, ender grusvejen i en hyggelig indrettet gårdsplads – og her ligger denne herskabelige ejendom.
Ejendommen er opført i røde mursten med hvid gesims, hvide bondehusvinduer i plast og røde tagsten. Ejendommen er beliggende på en 1,97 ha stor lukket grund. På grunden er egen skov med forskellige træsorter, større græsarealer og en sø. Til ejendommen er et stort maskinhus, med en skøn terrasse i forlængelse, hvorfra den parklignende have kan nydes.
En ejendom med mange muligheder, såvel inde som ude, beliggende i Ulfborg Kirkeby, et hyggeligt landsbysamfund i landlige omgivelser. Særligt skal fremhæves byens store fællesareal i midten af byen med legeplads, fodboldbane og madpakkehus. Der er busforbindelser til Holstebro og få km til Ulfborg og Vemb samt cykelsti mod både Ulfborg og Vemb.
Huset er indrettet med bryggers – badeværelse, her med gulvvarme og bruseniche – 2 gode disponible rum – lyst og velholdt køkken med spiseplads i forlængelse, her med udgang til syd/vest vendt terrasse – gennemgående trægulve i køkken og stueafdelingerne – stor opholdsstue med udgang til terrasse – spisestue med stukloft – entre her med trappe til 1. sal – badeværelse med bruseniche – 1. salen er istandsat i 2010 og indrettet med 3 gode værelser – repos ud i karnappen.
En særdeles velholdt og unik ejendom med parklignende have….