Beskrivelse
MIDT I SYDFYNSK NATUR
Smuk, sydfynsk natur, rigt dyreliv og den parklignende have imponerer, men idyllen er først komplet ved synet af den unikke Skovridergaard, der troner majestætisk i skovbrynet. Hanneslund er den døbt, og det elegante stuehus ses sammen med længer, hvor en eksklusiv jagtstue er i spil. Her lever drømmen om at forene flere generationerne i helt fantastiske rammer.Den udsøgte beliggenhed placerer jer mellem Millinge og Faldsled. Ejendommen har tidligere været en del af Steensgaard Gods, hvis navn vil vække genklang, hvis man er kendt på disse kanter, idet godset er et veletableret forbillede på bæredygtige og økologiske landbrugsprincipper. Nu er skovridergården frikøbt, men Steengaards fredskov udgør stadig et smukt syn nærmest i baghaven, og nærmiljøet er præget af frilandsdyr på store engarealer. Byens liv repræsenteres via hyggelige Faldsled og Faaborg i den modsatte retning, hvor indkøbsmuligheder og hverdagens øvrige nødvendigheder findes. Madsteder, den maritime atmosfære og gågaden giver sig også til kende.Nok om omgivelserne, for med denne bolig betages enhver, der lader blikket hvile på den solgule facade, soklen i kampesten, de småprossede vinduer og stråtaget, der smyger sig på både stuehuset og længerne. Indenfor lader hallen jer gøre en smuk entré omgivet af skakternet gulv, udskårne gerigter og en svungen trappe. På højre hånd ligger et kontor, og mod venstre udfolder køkkenet sig elegant med snedkerlavede elementer og granitbordplader. Et bryggers gemmer sig ved siden af, og et værelse med eget bad ligger i nærheden. Vi har dog gemt det bedste til sidst, for to stuer fuldender stueplanet med smukke lysindfald, og når dagen går på hæld, bliver knitrende flammer i pejsen vakt til live. Første sal byder på fem værelser, et badeværelse og et disponibelt rum. Det ene soveværelse har et walk-in-closet tilknyttet foruden en anseelig, sydvendt altan med udsigt over jorderne. Smuk, sydfynsk natur, rigt dyreliv og den parklignende have imponerer, men idyllen er først komplet ved synet af den unikke Skovridergaard, der troner majestætisk i skovbrynet. Hanneslund er den døbt, og det elegante stuehus ses sammen med længer, hvor en eksklusiv jagtstue er i spil. Her lever drømmen om at forene flere generationerne i helt fantastiske rammer. Den udsøgte beliggenhed placerer jer mellem Millinge og Faldsled, og Faaborg dukker hurtigt op for at repræsentere byens muligheder….