Beskrivelse
Étplansvilla med muligheder i hyggelige Skodborg
Et grundlæggende solidt murstenshus med en god planløsning til den mindre familie, der kan se mulighederne for at skabe en bolig, som I ønsker jer, at den skal være. Den har behov for renovering. Bemærk, at her er installeret varmepumpe i 2021. Boligen indeholder en vinkelstue, som I kan lave om til et køkkenalrum ved at slå den sammen med køkkenet. Desuden badeværelse, bryggers, soveværelse og to børneværelser.
Grunden byder på dejlige opholdsarealer. Den overdækkede terrasse ligger med udgang fra stuen, så den fungerer som en fin forlængelse af det indendørs opholdsareal. Den vender stik syd og er dermed dejligt solrig. I får også en stor plæne, hvor de små kan tumle, lege og spille bold. For enden af baghaven er der en lille skov med høje træer, som skærmer godt af. Bilen kan holde i carporten, og der er plads til flere i indkørslen. Bag carporten er der et skur med dør til haven.
Ejendommen ligger i et villakvarter, der er kendetegnet af venligt naboskab. Der er gode forhold for en børnefamilie i både det nære kvarter og byen Skodborg, hvor der er knap 1.300 indbyggere. Der er cirka fire hundrede meter til børnecentret med børnehave, skole og SFO, ligesom byen byder på fodboldbaner og en hal med mulighed for at dyrke flere idrætsgrene. Indkøb kan klares i Brugsen, der ligger i gåafstand fra matriklen. Desuden er her pizzeria og et mejeri med berømte oste. Beliggenheden indbyder også til både gåture og løbeture i naturen plus mulighed for at benytte cykelstien til Vejen….