Beskrivelse
Nyopført sommerhus i naturskønne rammer
Ægte sommerhusstemning er ofte svær at kombinere med nybyg – men her er det ganske enkelt lykkedes!Rent arkitektonisk fremstår sommerhuset elegant med sin sorte træfacade og sorte vedligeholdelsesfrie vinduer fra Hvidbjerg vinduer. Via store dobbeltdøre er der udgang til den smukke 45m2 store træterrasse, hvor solen og freden kan nydes. Indvendig byder sommerhuset på en moderne planløsning. Centreret har man det store åbne køkken alrum og med videre adgang til den hyggelige stue. Derudover har man fire gode værelser samt to badeværelser. Sommerhuset er på 127m2 plus to store hemse i ståhøjde. Materialerne indvendig er lyse, der er gulvvarme i hele boligen, en rigtig god lofthøjde og en fantastisk akustik – der er mange gode detaljer at fremhæve. Udover at sommerhusets stand er helt i top, så har det også en skøn beliggenhed. Med kun 15 minutters kørsel fra Silkeborg og 30 minutters kørsel fra Århus finder man dette fantastisk beliggende fritidshus midt i det naturskønne Søhøjland, der bl.a. er kendt for det kuperede terræn med Gudenåen, der snor sig igennem landskabet. Her er der perfekte rammer til både vandreture eller kanosejlads og fiskeri m.v. på åen. Dayz Feriecenter ligger kun 10 km væk og her er både badeland, helårsskibakke og mange aktiviteter for både børn og voksne. Er man bidt af Golf kan man glæde sig over, at der også er anlagt en 18-hullers golfbane i området. Så her er både aktiviteter til en sommerdag med sol og gråvejr. Her er der ganske enkelt en unik mulighed for at erhverve et nyopført sommerhus med en skøn og fredelig beliggenhed, hvor man kan slappe fuldstændig af og glemme hverdagens stress og jag….