Beskrivelse
Stor herskabslejlighed på stille vej ved Søerne med to badeværelser og stor vestvendt altan
På én af Frederiksbergs bedste adresser udbydes denne 157 m2 store herskabslejlighed, og her venter to stuer en-suite, et stort spisekøkken, tre store værelser, to badeværelser og en solrig altan mod vest. OMRÅDET:Med bopæl på Prinsesse Maries Alle 5 har I alle byens herligheder lige for jeres fødder. Snør skoene godt ind til en frisk tur omkring Søerne, eller besøg den sofistikerede Værnedamsvej, hvor specialbutikker og spisesteder ligger som perler på en snor. Selvom jeres nærmiljø bugner med caféer, restauranter og indkøbsmuligheder, så bosætter I jer på en stille vej med en helt rolig atmosfære. EJENDOMMEN:Boligen er placeret i en særdeles velholdt og elegant ejendom fra 1905 med en yderst præsentabel opgang. I bliver en del af en sund og veldrevet ejerforening med et ekstraordinært godt sammenhold og et tilhørende hyggeligt gårdmiljø. Til lejligheden hører endvidere et kælderrum og et loftrum.INDRETNING:Lejligheden ligger på fjerde sal i en elegant opgang. Når I træder ind i lejligheden, ankommer I til en lys og indbydende bolig med flotte, herskabelige detaljer med højt til loftet, smukke trægulve, stuklofter og høje paneler. Boligen er løbende vedligeholdt, blandt andet er vinduerne udskiftet i 2022, der er en stor vestvendt altan fra 2017 med fantastiske solnedgange, nyere gulve i næsten hele lejligheden, og flere radiatorer er også skiftet i efteråret 2017. Madlavningen sker i det store, lyse køkken, der præsenterer sig med stilrene, grebsløse elementer fra Multiform og kvalitets hårde hvidevarer, som ledsages af en massiv mahogni-bordplade. Kogeøen toppes af en granitbordplade, og i forlængelse heraf kan spisebordet arrangeres. Herskabelige dobbeltdøre leder i forlængelse ind til spisestuen, som har døre til opholdsstuen med en smuk, buet karnap. Boligen indeholder tre værelser, hvoraf to har eget badeværelse, og det ene har direkte adgang til altanen. Planløsningen kan også bruges med to soveværelser og indrettes med tre stuer en-suite.I skal glæde jer til at indtage altanen om sommeren, hvor I kan nyde tilværelsen under solens stråler, da den vender mod vest, og er én af de bedst beliggende i foreningen.Har du en bolig der skal sælges? Så ring straks til PAULUN på telefon 3841 2200 eller mail hertil: frederiksberg@paulun.dk Like din lokale PAULUN på www.facebook.com/paulunfrederiksberg og se vores nye boliger og projekter før alle andre……