Prinsessegade 17B 5-tv, 1422 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hvad visioner, driftighed og byggekunst dog kan udrette

Området, hvor Christianshavn i dag ligger, bestod for 400 år siden af sandbanker og marskland. Her lå de og ventede på Christian IVs visionære tanker om at udvide København mod øst med brug af tidens ingeniørkunst og et utal af håndens arbejdere med spader, trillebøre og armkræfter.Der blev fyldt op, og der blev gravet praktiske kanaler til transport, søfart og handel. Godt gået, Christian, for det er ikke mindst kanalerne, der i dag gør Christianshavn til et koncentreret mekka af liv og glade dage med husbåde, brostensbelagte gader, historiske bygninger og farverige ejendomme. Overalt er man tæt på vandet, overalt er der overvældende indkøbsmuligheder og en verden af lækre restauranter, cafeer og et globalt udbud af vidunderlig mad – det starter tilmed lige uden for indgangsdøren til Prinsessegade 17 B.Børnehave og vuggestue ligger også lige ved siden af, og der er direkte adgang til byens grønne og langstrakte befæstningsanlæg, blot 200 meter nede ad gaden. 4 minutter på cykel, så er du over broen og midt i City, hvis du skulle ønske dig det.Oppe i lejligheden udfolder en 3,2 m ottefløjet glasfoldedør sig i det næsten 10 meter lange køkken/alrum. Den store altan giver 180 graders udsigt over byens tage, Christiansborg Slot og Vor Frelser Kirke. For Gud, konge, diversitet og livsglæde. Lejligheden er gennemrenoveret med store tanker, og der er virkelig arbejdet med detaljerne. Der er egetræsgulve i sildeben (næsten overalt), der farvemæssigt matcher de rustikke bjælker. Køkkenet er også i egetræ. Dejligt, at øjnene kan finde hvile i en grundtone. Det fæstner sig.Bemærk også radiatorskjulerne. I stedet for metalgitre er de opbygget med lodrette riller, som repræsenterer de fritlagte bjælker i lejligheden. Og glæd dig til at fylde de store indbyggede skræddersnedkererede skabe og reoler. Som nævnt er der sildeben overalt, undtaget i køkken/alrummet, hvor gulvene er hvidmalede, da de både skal tåle mosten fra madlavning og passage fra entreen og altanen. Der er masser af lys og altid minimum 2 vinduer i rummene. Minimum. Morgensolen starter sin rundtur i stuen og gæsteværelset. Klokken 13 er den nået til altanen og her bliver den, til den går ned….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Prinsessegade 17B 5-tv, 1422 København K7.500.000 kr.75.000 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.419 kr/mdrEjerlejlighed/HusbådEnergimærke: CStørrelse: 100 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1903