Beskrivelse
CHARMERENDE RÆKKEHUS MED STOR STUE OG
HYGGELIG TERRASSE MED MANGE MULIGHEDER. Her får du mange karakteristiske detaljer som rustikke loftsbjælker, den funktionelle hems og det dejlige alrum, imens du blot har 200 meter til vandkanten. Du befinder dig også tæt på Nibes mange tilbud, der gør, at du aldrig kommer til at mangle noget.OMRÅDE:Beliggenheden er perfekt til dig, der gerne vil bo i gåafstand til alle hverdagens fornødenheder. Du kommer nemlig til at bo på en sublim beliggenhed tæt på indkøbsmuligheder, spisesteder og havnens hyggelige miljø. Nibe er en gammel købstad med mange attraktive tilbud som specialbutikker, stranden eller Nibe Festival, der hvert år skaber en fest med god musik med flere internationale navne. Byen har også forskellige busstoppesteder, så du med offentlig transport kan komme til Aalborg på bare 35 minutter.EJENDOM:Du kommer til at bo i et hyggeligt rækkehus, der har et antikt udtryk med en kalket facade og med gode parkeringsmuligheder. Ejendommen blev bygget i 1989 og har en dejlig sydvestvendt terrasse væk fra vejen, hvor du kan skabe dig et skønt udeliv og nyde solens stråler hele dagen.INDRETNING:Træd indenfor og føl dig straks hjemme i denne charmerende bolig, hvor sortmalede bjælker løber igennem alle rummene og skaber et varmt, rustikt udtryk. Køkkenet er bygget i hvide moduler med en lys flisevæg og et vindue ud mod terrassens rolige atmosfære. En halvvæg afskærmer køkkenet og alrummet, så du får fornuft plads til at indrette og etablere et rummeligt spiseområde. Skråvæggene giver dig højt til loftet og gør hemsen virkelig funktionel, så du her kan lave et soveværelse eller stue. Boligens værelse er adskilt fra alrummet med en dør, der kan lukkes, så du dermed kan skabe dig et roligt område med mange forskellige indretningsmuligheder….