Beskrivelse
Byvilla i centrum med egen have
Nykøbing centrum er en god beliggenhed at have et hus til udlejning – rigtig mange foretrækker et byhus med en lille have fremfor en lejlighed.Prisen på dette hus er attraktiv og sat ud fra, at huset trænger til renovering/modernisering – primært indvendig. Hvor meget der kræves er op til dig at bedømme, dog ved vi på forhånd at gavlen om vest har mursten som er frost sprunget og mangler mørtel i fuger. Grunden er 385 m2. Huset er 100 m2 boligareal fordelt på 2 plan – hertil kommer 60 m2 kælder. Flisebelagt indkørsel op til 18 m2 carport m/redskabsrum.Indretning er følgende (Stueplan): Entré, toilet, køkken m/spiseplads samt vinkelstue – herfra udgang til haven. Tagetage byder på: Repos/gang, 2 værelser,soveværelse samt badeværelse m/kar. Kælderen indeholder: vaskerum m/brus, værksted samt 2 disp.rumKan du selv lave noget håndværksmæssigt og har noget tid i overskud, kan du sagtens få et godt resultat også økonomisk ud af denne ejendom.Haven er dejlig solrig og omkranses af stakit – nemt og du vil helt sikker kunne få noget godt ud af det udendørs område.Tæt på indkøb, skole, gågaden mm. På trods af den meget centrale beliggenhed i Nykøbing er der tale om en rolig gade med begrænset trafik.Byvilla med stort potentiale….