Raagevej 7, 8300 Odder

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Dejligt sommerhus i 2. række til Saksild Strand

Der er kig til vandet og via en lille sti kun 70 meter til én af landets bedste badestrande, nemlig Saksild Strand. Fredfyldt placeret og samtidig centralt med mindre end 100 meter til spisesteder, isbutik, minigolfbane og indkøbsmuligheder. Huset rummer samlet hele 145 m2 (110 m2 beboelse og 35 m2 udhus) – og er som et af de få huse i området opført i solide mursten. Hertil kommer et nyt, lækkert anneks med gulvvarme overalt, et flot badeværelse med glasbruseniche og regnbruser, et værelse samt en garage med bryggerssektion og igen gulvvarme.Indretningen i hovedbygningen fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et disponibelt rum foruden det åbne og lyse opholdsmiljø med køkken-alrum og stue ud i ét. Udenfor venter jer en skøn have med terrasser og sol hele dagen. Velkommen til.Sommerhuset er placeret i den gamle del af Saksild Strand, der hedder Plantagen. Det er et meget attraktivt område, og ydermere ligger det på en lukket stikvej. Den lækre badestrand er børnevenlig og meget tæt på. Alle tænkelige indkøbsmuligheder findes i Odder cirka syv kilometer væk.Ejendommen er fra 1978 og præsenterer sig med murstensfacade og sorte vinduesrammer. På den skønne grund kan I nyde solen helt fra den står op, til den går ned, og den helt nye træterrasse giver endda et godt kig til vandet. Yderligere to terrasser venter jer, hvoraf den ene er overdækket. Kom med indenfor, hvor loftet er ført til kip i opholdsmiljøet, og lyset strømmer ind gennem de høje vinduespartier og døre til terrassen. Her er det flotte køkken udført med Corian-bordplader og induktionskogeplade. Tæt herpå kan familie og venner sidde om husets langbord, mens stuen videre udfolder sig med rum til de bløde møbler. Dernæst kommer de tre værelser, der alle fremstår i fornuftige størrelser, det ene endda med faste skabe. På badeværelset er der gulvvarme, bruseniche og dobbelt håndvask.Alt i alt et flot sommerhus med en suveræn placering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Raagevej 7 , 8300 Odder3.995.000 kr.42.865 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.255 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 110 ㎡Grund: 866 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1978