Beskrivelse
Hvorfor gå ned på hverdagsluksus, når man kan holde geviret højt på Rådyrvej 22? Geviret har næsten altid været højt, siden villaen blev rejst i 1970, men ingen bliver vist snydt, når vi fortæller, at I nu overtager nøglerne til en totalrenoveret og indflytningsklar etplansvilla med øje for funktionalitet og kvalitet.Beliggenheden er uden tvivl værd at slå et slag for, da I bosætter jer i Søften; en utrolig skøn og naturrig bydel blot tre kilometer fra Hinnerup og små otte kilometer uden for Aarhus atmosfærefyldte byliv med kultur- og kunstoplevelser, gågade, banegården som fast knudepunkt og hyggelige spisesteder langs åen.Hvis I ikke allerede er overbevist, må vi slå fast, at Søften gennem de seneste år har været i rivende udvikling og nærmest smeltet sammen med Hinnerup. Hverdagen skal selvfølgelig også nævnes, da både Søften og Hinnerup har alt, hvad I skulle få brug for. Der er eksempelvis skoler og daginstitutioner, fritidsaktiviteter med forskellige sportstilbud, takeaway, forsamlingshus og gode indkøbsmuligheder i form af Rema 1000, Netto, SuperBrugsen og Coop365. Desuden er Hinnerup en stationsby med tog mod Aarhus, Viborg og Struer.Når først I er blevet hovedkulds forelskede i Søften, står vi klar til at åbne dørene for jer – vi er nemlig slet ikke i tvivl om, at I vil falde lige så hårdt for villaen som jeres første forelskelse. Den hjemlige fornemmelse forstærkes med den imponerende loftshøjde samt den veldrejede planløsning, som lægger op til gode samtaleemner og afslapning sammen eller hver for sig. Børnefamiliens behov tilgodeses med to badeværelser, et bryggers med vaske-/tørrefaciliteter og fire regulære værelser. Køkken-alrummet formår at samle alle mand til fællesråd, og efter en hyggelig dag med god madlavning, kan I bevæge jer mod den sænkede stue med store vinduespartier.Husets mange vinduespartier lukker naturligvis en masse lys indenfor, men samtidig lokkes I også ud i det gode vejr. Foruden forhaven med et græsareal og carport venter baghaven med syd- og vestvendte terrassemiljøer og en stor plæne med plads til fodbold- eller vandkampe….