Beskrivelse
119 m2 bolig i 1 plan med energimærke B
1 plans villa beliggende i Tæbring i gåafstand fra Limfjorden med bl.a. bus kørende forbi. Villaen har energimærke B og opvarmes med luft til vand varmepumpe (se salgsopstilling). En velindrettet bolig, der dog mangler delvis færdiggørelse udefra. Villaen er delvis blevet efterisoleret udefra, men mangler pudsning og maling. Boligen har følgende indretning: bryggers med plads til hårde hvidevarer og i åben forbindelse er en mellemgang med indgang til badeværelse og køkken. Et pænt lille badeværelse med brus og gulvvarme. Køkkenet er hyggeligt med ældre inventar og plads til spisebord. Fra køkkenet er der 2 værelser og også indgang til villaens entre, hvorfra der er endnu et værelse og indgang til stuen. Hyggelig stue i vinkel med indgang til et værelse, som kan tages ned og ændres til en endnu større stue. Grunden er anlagt med indkørsel til carport med redskabsrum. Carporten er i en dårlig stand. Herfra er der en vestvendt flisebelagt terrasse med indgang til både bryggers og entre. Resten af grunden består mest af have med hæk og græsplæne. 119 m2 bolig med 4 værelser og en god økonomi på energi. Tæbring er en lille landsby nær Limfjorden med ca. 5 km til dagligvare indkøb mv….