Beskrivelse
Lys og energivenlig villa med 187 m2 – på rolig adresse i Græsted
Med 187 kvadratmeter hører villaen til blandt de største i Græsted. Med varmepumpe, solceller på taget og energimærke A er huset blandt de mest energivenlige i byen. Med kig til de blinkende fyr på Nordkysten (Nakkehoved) og den svenske kyst (Kullen) hører boligen til blandt de, der har det længste udsyn. Velkommen til en villa, der forener flere sjældne kvaliteter – velkommen til Ramsager 24.
En villa, der er meget lys, og som tillige fremstår i pæn stand. Dels takket være almindelig vedligeholdelse. Dels på grund af opgraderinger, herunder flere med fokus på energien. Stueetagen er etableret med gulvvarme i alle rum. Solcelleanlægget er med seks kW oppe i en god størrelse. På en god sommerdag er der fri strøm, inklusiv opladning af elbilerne, mens overskydende strøm sælges fra.
Udsynet mod verden skyldes, at villaen ligger højt. Såvel i køkkenet som på første sal er der (især i vinterhalvåret) kig til fyrtårnenes hyggeligt blinkende lys. På førstesalens overdækkede altan har man fabelagtige solnedgange over Nordsjælland i synsfeltet.
Foran villaen er der plads til en lille håndfuld køretøjer, mens baghaven byder på drivhus, højbede, fiskedam, solrige terrasser og lysåben græsplæne. Baghaven er lukket og nem at holde.
Den store, energivenlige bolig holder til på en rolig adresse – tæt på børnepasning, skole, idrætsanlæg, indkøb, Græsted Syd Station og naturen omkring byen.
Kontakt EDC i dag for en fremvisning….