Randersvej 5, 8830 Tjele

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Køb det tidligere bageri i Hammershøj med masser af plads

Kan I se muligheder, og drømmer I om en stor ejendom med en central beliggenhed, så lad os vise jer denne spændende ejendom midt i Hammershøj, hvor der tidligere har været bageri. Ejendommen gemmer på hele 301 kvm bolig og 58 kvm erhverv, samt 161 kvm, der består af det tidligere bageri, der kan indrettes som I drømmer om, da her er et stort potentiale, der venter på at blive udnyttet. Det hele ligger på en stor grund, der udgør 1.189 kvm. Beliggenheden er god for her er man både tæt på skolen, idrætshallen, friluftsbadet og ikke mindst Brugsen og tankstationen. I byen er der også dagplejere, en efterskole, kirke, forsamlingshus, apotek, frisør og spisesteder, ligesom der holdes byfest og andre arrangementer i løbet af året. Denne spændende ejendom er et oplagt valg, hvis man vil drive erhverv hjemmefra, bo flere generationer, hvis man skal bruge lagerplads osv.Den private bolig består i stueplan af et større pænt spisekøkken og en opholdsstue, et værelse med adgang til et pænt istandsat badeværelse med dobb. vask og bruseniche og dertil kommer det gamle personalerum og en stor stue/festlokale med gang ud til det gamle bageri, der har flere disponible rum med flisegulv. Fra køkkenet er der trappe til førstesalen, der gemmer på hele 5 værelser og et disponibelt rum og en lys og rummelig repos. Boligens fløj er indrettet med en entré, hvor der ligger et badeværelse og hvor en trappe fører op til førstesalen. Her er et the-køkken og 3 værelser, og det var her, at bagersvendene boede en gang. Endelig medfølger der også en garage, et fyrrum, et skur og øvrige disponible rum samt et udeareal, der kan anlægges som man ønsker. Her er anlagt en hyggelig flisebelagt ugeneret gårdhave, hvor der også er opført et drivhus samt etableret en overdækket terrasse. Det er virkelig en unik ejendom med mange anvendelsesmuligheder, da den både har størrelsen og en god beliggenhed, og er interessen vakt, og vil I vide mere, så er vi klar ved telefonen, så ring bare til os….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Randersvej 5 , 8830 Tjele1.095.000 kr.2.874 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.691 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 301 ㎡Grund: 1189 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1927