Beskrivelse
Moderne étplansvilla med opmuret garage
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/9 – klik på billede –
Hos EDC Dalum byder vi nu velkommen til denne topmoderne og pæne étplansvilla, som er det ideelle familiehjem til jer der søger en indflytningsklar bolig. Nuværende ejer har bragt boligstandarden op i et moderne niveau, bl.a. med et lækkert køkken og istandsat badeværelse og gæstetoilet. Allerede fra første færd på matriklen får man fornemmelsen af, at her er styr på tingene og et snorlige – og gennemført – stilrent udtryk.
Boligen entreres i hverdagen fra det praktiske bryggers, der med dets gode rummelighed let fungerer til både overtøj og sko, men også til dagligdagens praktiske vasketøjsarbejde. Huset kan ligeledes entreres ved hoveddøren, hvorfra man finder en stor entré med adgang til gæstetoilet, køkken, stue og videre mod værelsesafdelingen. Netop værelsesafdelingen fungerer rigtigt godt, her er værelserne af fin størrelse og beliggende tæt ved både badeværelse og gæstetoilettet. Hjerterummet er fortællingens afslutning – og rummet skal opleves for rette bedømmelse. Her er et væld af skønne vinduespartier, der for alvor sikrer solens stråler og lysets indfald. Desuden er her havedør ud til fliseterrassen.
Havemiljøet er stringent, ordentligt og let at holde. Primært med græsbelægning, men stadigvæk med træer og buske. Garagebygningen er et stort aktiv – her er plads til en moderne bil, uden at gå på kompromis med et værksted.
Ejendommen har en rigtig god beliggenhed for enden af det lukkede vænge, hvor børnene trygt kan færdes på vendepladsen og desuden har meget kort til både Rasmus Rask Skolen, fodboldklubben, gymnastikforeningen og meget mere. En placering man som familie vil elske i sin hverdag.
Kom på en fremvisning og hør nærmere om ejendom og område!…