Beskrivelse
Villa med stor, lukket have på tryg vej i Jels
I bunden af en lukket villavej i Jels finder I denne gulstensvilla, der har en praktisk indretning og en dejligt stor have, som er helt sikker for jer med børn og hund. Boligen rummer 120 kvadratmeter, og den er smart opdelt i en separat værelses- og opholdsafdeling, så samtalerne i stuen kan fortsætte til sent, efter at børnene er lagt i seng. Udover den lyse stue og de tre værelser får I et badeværelse med en bruseniche i glasbyggesten. Fra carporten er der adgang til bryggerset ved siden af køkkenet, og I kan derfor gå tørskoet ind med indkøbsposer og sportstasker. Vi må heller ikke glemme den sydvendte udestue, der har et flot udsyn til haven. I nyere tid er der skiftet varmepumpe.
Den 1.189 kvadratmeter grund er anlagt med en lille, lukket forhave og en stor baghave, der er lukket af hæk. Her er mest græs udover enkelte bede og træer – og så er der både køkkenhave og drivhus til de sunde, hjemmedyrkede lækkerier. D-vitamindepoterne kan I få fyldt godt op på den sydvendte terrasse foran udestuen. Udhusdelen med værksted, skur og carport er i øvrigt renoveret.
På vejen er det trygt for børn at færdes, og samtidig er det et plus, at stort set alle byens faciliteter kan nås til fods. Det glæder Jels Skole, Børnecentret Spiloppen og supermarkederne. Samtidig kommer I nemt ud i naturen omkring Jels Søbad, hvor der også er bademuligheder og vikingespil om sommeren. Slutteligt er der nem forbindelse til Vejen og motorvejsnettet mod Kolding….