Beskrivelse
Harmonisk villa i Gjellerup med skønne terrasser og familievenlige rammer
På Ravnsbjerg Mark 10 i Gjellerup har du nu mulighed for at købe en villa på en stille, lukket vej i et attraktivt nabolag med adgang til fællesarealer og trygge stisystemer. Hjemmets hjerte er køkken-alrummet, der har direkte forbindelse til stuen og udgang til sydvendt terrasse. Boligen rummer fire værelser fordelt i separate afdelinger, hvilket giver optimale rammer for familieliv og privatliv, og der er to badeværelser samt et rummeligt bryggers. Den integrerede garage har el-port. Haven er anlagt med flotte bede og hyggelige kroge, og både syd- og sydvestvendt terrasse inviterer til udeliv i solens timer. Du bor tæt på skole, indkøb og grønne områder.


