Beskrivelse
Beliggenhed, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed på Ravnsøparken 5 i Brønderslev. Her har vi nemlig nu glæden af at kunne udbyde en gedigen og velopført etplansvilla fra 2004, hvis 147 boligkvadratmeter er som skræddersyet til børnefamilien, da der er separat forældre- og børneafdeling samt store opholdsrum.Villaen ligger roligt og trygt på en lukket vej, og den munder direkte ud i et godt og veletableret stisystem. Det familievenlige kvarter byder på flere forskellige legepladser og grønne områder, og stisystemet fører bl.a. til skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Brønderslev huser naturligvis flere forskellige handlemuligheder, et fint butiksliv og fitnesscenter, og fra stationen er der forbindelser mod bl.a. Aalborg og Hirtshals. Pendleren har selvfølgelig hurtig adgang til motorvejen, og som prikken over iet er I omgivet af den smukke, nordjyske natur.Ejendommen er, som tidligere nævnt, fra 2004, og den er bygget i gode, solide materialer. Boligen står flot og tidløst, og de store vinduespartier sørger for et naturligt lysindfald såvel som en rar og behagelig atmosfære. Planløsningen sørger på praktisk vis for kombineret entré og bryggers, og herfra er der nemt afsæt til både forældre- og børneafdelingen – forældreafdelingen består af et master bedroom med eget badeværelse, mens børneafdelingen rummer to værelser og endnu et badeværelse. Dertil kommer et stort og virkelig hyggeligt køkken-alrum og en dagligstue; begge rum er indretningsvenlige og funktionelle, mens selve køkkenet er opført i et pænt og tidløst design med alt i hårde hvidevarer.Der er altså tale om en god og velfungerende bolig, og dertil kommer en dejlig have. Grunden er 993 kvadratmeter stor, og den er anlagt med indkørsel, integreret carport og skur – dertil kommer den sydvestvendte baghave med fin beplantning, køkkenhave, drivhus og et stort terrassemiljø med god plads til afslapning.Vi byder gerne på en fremvisning, så I kan opleve det hele med egne øjne….