Beskrivelse
Stor veldisponeret stråtækt ejendom ud til de åbne marker
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/8 – klik på billede –
Ejendommen rummer hele 292 m² boligareal og ligger på en stor grund på 3.582m². Hvis dette areal ikke er nok, så er det muligt at leje det ca. 4.400m² til højre fra ejendommen. Den er utrolig velegnet til den helt store børnefamilie, en mulig flexbolig med masser af plads ude som inde eller til håndværkeren, som vil have sin virksomhed på egen matrikel. Alt dette fås blot en lidt over en times kørsel fra København.
Når man ankommer til huset kører man op ad en yderst idyllisk stenbelagt allé som fører direkte igennem forhaven og ind til husets gårdsplads. Huset er placeret midt på grunden og har en fantastisk sydvendt forhave med terrasse miljø og en baghave, hvor sælgerne gennem årene har haft urtehave og har lavet endnu et stort terrasseareal, som er godt afskærmet med en fyldig hæk. Denne skaber en enormt hyggelig stemning, når man hiver grillen frem om sommeren til et par gode bøffer og kolde drinks, eller hvis man bare vil nyde solens stråler fuldstændig i læ for vinden. Langs grunden er der endnu en vej som fører om til knap 1.000 m² jordstykke, som kunne give rigtig god værdi for eksempelvis en selvstændig håndværker, der vil have plads til firmaets maskiner samt firmabiler.
Selve huset er indrettet med hele 5 værelser, 2 badeværelser, 3 toiletter, 3 stuer, bryggers og køkken. Alt dette i en rigtig landlig og hyggelig stil i to plan. I den ene længe af huset har vi ydermere hele 52 m² værksted, som har et hav af mulige funktioner. Skulle man mangle yderligere boligkvadratmeter, så har man et godt stort loftrum ind over værkstedet som man kan udvide fra førstesalen, hvis ikke man bare vil udnytte det som loftrum som det er i dag.
Lyder ovenstående præcis som en ejendom du søger, så skynd dig at bestille en fremvisning på 55985620, før en anden gør!…