Beskrivelse
Klassisk murermester villa – centralt i Hårlev
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/9 – klik på billede –
På Ravnsvej får de nye ejere glæde af en 220 kvm. stor villa i 2 plan. Her er plads til den store familie med hele 5 gode regulære værelser, to istandsatte badeværelser, stort åbent køkkenalrum, stor dagligstue, bryggers og stor værkstedsbygning med et væld af anvendelsesmuligheder.
Ejendommen er beliggende på en skøn børnevenlig villavej, i gåafstand til indkøb og offentlig transport.
Som gæst i huset bliver man først budt velkommen i lys og åben entre, der tilstøder det ene af husets to lækre badeværelser.
Entreen leder af svungen trappe op til ejendommens førstesal indrettet med 3 store værelser, walkin-closet og depotrum. Tilbage i entreen træder man ind i villaens store stue med brændeovn og flot plankegulv, hvorfra der er åbent ind til stort lyst køkkenalrum.
Det store køkken er holdt i lyse nuancer, og indrettet med et væld af skabs- og bordplads. I forlængelse af køkkenet er der indrettet spiseplads og endnu en indgang til den store stue.
I stueplan er der foruden endnu et renoveret badeværelse, to gode værelser og rummeligt bryggers.
I 2022 er der isat 2 nye hoveddøre samt 8 vinduer.
Ejendommens store have har flere gode terrasser, drivhus og stor værkstedsbygning til den pladskrævende hobby….