Beskrivelse
Central beliggende familievilla med unikke detaljer
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/10 – klik på billede –
Vi kan nu byde velkommen indenfor på Reites Alle 2. Her kan du se frem til mange flotte detaljer, hele 224 m2 bolig samt 68 m2 i underetagen, flot bryggers, garage og meget mere!
Du bliver budt velkommen indenfor i villaens entre. I stueplan kan du se frem til et værelse, badeværelse, køkken, stue og bryggers. Det elegante køkken fra HTH. Her er der quooker, masser af skabs- og bordplads og køkkenet lægger op til samvær og hyggestunder. Fra køkkenet er der adgang til det store brygges som er en tilbygning fra 2019 – praktisk og flot i en travl hverdag. Stuen ligger i forlængelse af køkkenet, hvor du har direkte udgang til den skønne terrasse og overdækket areal – desuden lukket og privat have – helt suverænt.
På overetagen finder du yderligere 3 store værelser og et helt igennem fantastisk badeværelse fra 2020 med bl.a. badekar, stor bruser og helt unikke detaljer og materialevalg. To af de rummelige værelser fungerer pt. som børneværelser imens det tredje benyttes som walk-in, men qua værelsernes størrelse kan de alle anvendes til lige det man ønsker.
I villaens underetage er her virkeligt plads til at udfolde sine drømme. Med to store rum i boligstandard er det kun fantasien der sætter grænser for hvad kælderen kan anvendes til. I kælderen finder du desuden villaens tredje badeværelse.
Villaen er løbende renoveret og fremstår 100% indflytningsklar. Der blev i 2009 skiftet både vinduer og tag. Garagen blev renoveret i 2018, og her blev der installeret ny varmepumpe, troldtekt samt et ovenlysvindue.
Beliggende på en lille stikvej på toppen af Hæsumvej, er Reites Alle 2 virkeligt centralt beliggende i Støvring. Her er du tæt på skole, offentlig transport, dagligvareindkøb, fritidsaktiviteter og alt hvad Støvring by ellers har at byde på. Desuden er der gåafstand til det naturskønne område ved Juelstrup Sø. Du er ligeledes i kort afstand til E45 i nord- og sydgående retning….