Beskrivelse
Huset på ”Bakken” med udsigt over åbent marklandskab
Midt i smørhullet mellem Fuglebjerg og Glumsø, nær Bavelse sø og skov, hvor I ikke alene finder et rigt dyreliv men også en populær privat skovbørnehave, finder I på toppen af bakken den indbydende villa, der kan dateres helt tilbage til 1906.Her i den hyggelige landsby får hverdagen gode betingelser. En aktiv landsbygruppe står for forskellige arrangementer som blandt andet den populære sommerfest, hvor egnens beboere indbydes til fællesspisning og samvær.Ejendommen, der fremstår velholdt og indbydende, står klar til at danne rammerne om jeres nye boligliv i naturskønne omgivelser. Bemærk det smukke loft, der går gennem hele boligen. Velkommen til “Bakken”.Huset byder indendøre på en god planløsning med familiens leverum i stueplan mens første salen byder på familiens værelser, der består af to velproportionerede værelser samt et stort soveværelse med skabsløsning. Stueplan byder på køkken i forlængelse af entréen og det åbne gangareal hvorfra dobbeltdøre åbner op til den store stue. Der er gulvvarme under alle klinkegulve mens stuegulvet er det eneste originale gulv, der er tilbage fra ejendommens opførsel.Fra den dobbelte garage får I adgang til et rummeligt bryggers (HTH) med plads til vaskeinstallationer i god arbejdshøjde, masser af bordplads til det praktiske samt mulighed for opbevaring. Derudover findes der et godt og stort loftrum over garagen. Ude kan I se frem til en skøn, indhegnet have- og terrasse med plads til de store armbevægelser. Her kan I trygt og sikkert sende de små og de firbenede familiemedlemmer ud uden at skulle være nervøs for at de løber ud til vejen eller “forvilder” sig på den 1.043 kvm store grund. Haven er en ren oase for store såvel som små. Med frugttræer, hvor I får de mest fantastiske æbler, trampolin til leg og hvor børnene kan svinge i de forskellige gynger i de gode, gamle træer mens I slapper af på terrassemiljøet, bliver det næsten ikke bedre….