Beskrivelse
Villa ved Tueholmsøen med nyere tag.
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/4 – klik på billede –
Beliggende som 5. hus fra Tueholmsøen og de skønne rekreative arealer sælges velholdt og forbedret 1-plans villa på 109 kvm. med en have af nem størrelse. Her får man en virkelig handy og velindrettet bolig, hvad enten køber er den unge nystartede familie eller de aktive seniorer der vil have en overskuelig bolig uden meget have, men med suveræn beliggenhed, meget roligt beliggende tilbagetrukket fra store veje og uden gennemkørende trafik.
Huset har Decratag fra 2009, vinduespartier i stuen fra 2009 og i entre og værelser fra 1994. Der er opmuret under vinduer i værelserne. Rendsagervej bliver tilsluttet fjernvarme og huset er tilmeldt.
Husene på “vand siden” af Rendsagervej er kendt for deres gode indretning. Her er ingen spildplads.
Huset indeholder 3 reelle soveværelser, hvor forældresoveværelset har stor skabsvæg. Stuen er virkelig flot lys med store vinduespartier både i opholdsafdelingen og i køkken/spiseafdelingen. Køkkenet er i U-form og fra 1994, men usædvanligt velholdt. Fra køkken udgang til bryggers med naturgasfyr og vaskemaskine. Husets gæstetoilet er oprindeligt og trænger til modernisering. Husets badeværelse er lavet af prof. håndværkere i 2011. Der er væghængt toilet både på gæstetoilet og i badeværelset. Fra bryggers er der udgang til baghaven med dejlig aftensol og helt i læ og med nem adgang fra køkkenet. Huset ligger særdeles godt med baghaven mod grønt fællesareal, hvor børnene kan løbe i 8-taller og spille bold.
Området: Rendsagervej er beliggende i det meget attraktive Vallensbæk nord. Her ligger bl.a. flere integrerede institutioner. Uanset, hvor man arbejder er infrastrukturen og adgangen til motorvejsnettet nem. Man har stort supermarked i behagelig nærhed af huset, for slet ikke at nævne de skønne rekreative områder ved Tueholm Søen, Bjerget og Vallensbæk mose. Er man til sejlsport eller blot en kølig pilsner på havnemolen kommer man til Vallensbæk havn på en ca. 15 minutters cykeltur. Skal man med S-tog til København ligger stationen ca. 2 km fra huset. Pilehaveskolen når man via stisystem så børnene ikke skal ud på befærdede veje for at komme i skole….