Beskrivelse
Spændende etplansvilla med udsigt over Vallensbæk Mose
Som det sidste hus på vejen ligger denne sag ufatteligt godt lige ud til Vallensbæk Mose. Turen går til Rendsagervej 63, for netop her præsenterer vi jer for en spændende 70er-villa i ét plan med den fineste udsigt. Tilføj jeres eget personlige touch, og I har et hjem fuld af charme!En etplansvilla som denne er lige noget for parret – unge som gamle. Derudover kan den lille familie også se sig hjemligt til rette her. Boligens 109 m2 byder nemlig på to værelser ( med mulighed for et 3.), en entré, et bryggers, et karbadeværelse og et spisekøkken, der åbner videre ind til en stue som et luftigt alrum. Planløsningen kan I imidlertid godt ændre på, hvis I har lyst. Ovenlysvinduer lader det naturlige lys fosse ind, og jeres fremtidige leverums brede vinduespartier vender helt idéelt mod sydvest – udsigten mod parken, vandet og rappende ænder skaber en helt særlig herlighedsværdi. Boligen trænger til en modernisering, og I skal udbedre en vandskade, men huset byder også på gode detaljer, fx blyindfattede vinduer. Særligt stuens skibsmotiv spæder til med lidt charme.Villaen blev opført i 1973. Den står på en overskuelig grund med carport, skur og en pæn og flisebelagt udestue. Herude kan I sætte jer i ganske ugenerede rammer og forlænge de sene sommeraftener – det allerbedste er alligevel den sydvestvendte og solvarme terrasse med højbede og stedsegrønne buske. Parken folder sig direkte ud herfra!Som nævnt ligger ejendommen allersidst på vejen. På denne lille stikvej er det kun jer og jeres naboer, der udgør trafikken, så her er meget trygt, og man kan fint tage kridtbøtten med ud på vejen. Gå-, slentre- og løbeture går selvfølgelig ud i Vallensbæk Mose, hvis rekreative skønhed byder på alt fra skovbryn til en hyggelig rislen, som man går på en lille bro over åen. Måske skal I forbi og hilse på Thomas på Bjerget, eller også skal I have lørdagstradition med picnic i det fri? Derudover har I også skole, institution og indkøb inden for godt en km fra jeres nye adresse….