Rensdyrløkken 31, 5210 Odense NV

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hyggeligt rækkehus på lukket vænge i KorupSæt et punktum for boligjagten her på Rensdyrløkken 31, hvor Estate Tarup & Næsby nu har fornøjelsen af at udbyde et hyggeligt rækkehus i trygge rammer. Her overtager I 75 m2, der byder på et badeværelse, et bryggers, et køkken, en rummelig stue, et enkelt værelse og muligheden for at etablere et ekstra. I flytter til Lundegårdsparken, som er navnet på den store grundejerforening i den nordlige del af Korup, hvor I kommer til at bo i et fredeligt område med lukkede veje og nem adgang til grønne områder. Bebyggelsen af rækkehuse placerer sig også på en blind vej, hvorfra I hurtigt finder vej til de daglige gøremål. Cyklen tager jer på få minutter omkring til eksempelvis de gode indkøbsmuligheder og byens foreningsliv samt Korup Skole og diverse pasningstilbud. Korup har status som Odense-bydel, og I har da heller ikke mere end et kvarter i bil til kulturoplevelser og restaurantbesøg i det inderste centrum. På adressen bydes I velkommen af det fine gulstenshus fra 1976. Foran huset er der anlagt en flisebelagt indkørsel med en carport til bilen. Herfra viser et par trin op til hoveddøren, der leder jer indenfor i en rummelig fordelingsentré, som I nemt kan indrette med en kommode eller diverse opbevaringsmøbler til sko og overtøj. Fra entréen er der bl.a. adgang til flisebadeværelset med badekar og til værelset, hvor en stor skabsvæg giver plads til garderoben. Med ét værelse henvender huset sig til både singlen og parret, hvilket oplagt kunne være seniorerne, der drømmer om en mindre bolig i ét plan. Men der er også muligheder for eksempelvis førstegangskøberne eller den lille familie, for i den rummelige vinkelstue kan der inddrages nogle kvadratmeter til et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Uanset hvad I vælger, er der i stuen god plads til at samles, og den suppleres af endnu et dejligt opholdsrum i form af køkkenet, som står med et enkelt og stilrent design. Langs væggen kan I desuden finde plads til et par barstole, hvor morgenkaffen kan indtages i ro og mag. Som et ekstra plus er der adgang til bryggerset med bl.a. vaskefaciliteter og direkte udgang til den vestvendte have. Sidstnævnte giver jer et skønt uderum med en græsplæne, en stor overdækket træterrasse og en fliseterrasse, hvor aftensolen venter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rensdyrløkken 31 , 5210 Odense NV1.295.000 kr.16.928 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.795 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 75 ㎡Grund: 360 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1976