Beskrivelse
HYGGELIGT KVALITETSHUS PÅ SMUK NATURGRUND, IKKE LANGT FRA VANDET
Sommerhuset har en god og attraktiv beliggenhed i det hyggelige og attraktive sommerhusområde ved Thorup Strand. Har oplever man, som et af de sidste steder, et autentisk fiskermiljø, hvor der fortsat foregår traditionelt kystfiskeri, og hvor kutterne dagligt trækkes op på land efter at have været på havet. Sommerhuset har den hyggeligste stiforbindelse til Vesterhavet, hvor du har mulighed for en frisk gåtur på den brede og hvide sandstrand. Thorup klitplantange indbyder også til gode vandre- og ikke mindst MTB-ture. For børnene vil det være oplagt at besøge områdets naturlegeplads og med en kort køretur kan handelsbyen Fjerritslev besøges.
Sommerhuset – er et ”rigtigt sommerhus” – med en stil og en atmosfære, der bare skal opleves. Ude såvel som inde. Huset er placeret på en større fredfyldt naturgrund, hvor der er rig mulighed for placering af shelter, anneks eller vildmarksbad. Huset er netop blevet istandsat med nye tagrender, nedløbsrør og ny træbeklædning (stern/vindskede), ligesom at den udvendige træbeklædning, skur og 3 terrasser, fremstår nymalede og sunde, og i et nutidigt udtryk.
Huset er et Holmsø hus, bygget i 1986, der fik nye tagplader i 2004. I 2016 er der installeret varmepumpe, ligesom at der samme år, er bygget et stort redskabsskur med nicher til brænde, samt udvidet med stor østvendt morgen og formiddagsterrasse. Huset rummer i øvrigt ekstra stort redskabsrum, som har tilknytning til huset. Når man fra den dejlige sydvendte terrasse, træder ind i huset (der har loft til kip), bliver man mødt af en omfavnende og tidløs indretning, der beror på naturlige materialer. Det nyere smukke Sisaltæppe er gennemgående i hele huset, bortset fra køkkenet, hvor der er lagt sort linoleum.
Indretningen af stuen er vellykket, med den 420cm lange skræddersyede sofa/loungeløsning med puder, som det bærende element. Her kan man hygge sig omkring den lille fine Morsø brændeovn, se tv, spille eller sove i de 2 ekstra sengepladser, som sofaløsningen også er tænkt som. Det fine spisebord med 2 plader, kan trækkes ud, når man får gæster. Huset rummer et stort lyst badeværelse med brusekabine, hvor der også er installeret en vaskemaskine og ny varmtvandsbeholder. Det ene værelse er fint indrettet med 2 dobbelte køjesenge, skab og kommode, mens husets andet værelse, rummer en ny dobbeltseng og garderobeskab.
Huset har fiberbredbånd installeret….