Beskrivelse
Nr. Vorupør er et gammelt fiskerleje på Vestkysten – omkranset af Nationalpark Thy med store, rekreative naturområder og masser aktivitetsmuligheder. Byen er kendt som en del af det berømte “Cold Hawaii” og de verdensberømte bølger tiltrækker turister fra nær og fjern. Her er skønne spisesteder, små special-forretninger og masser af oplevelses- og aktivitetsmuligheder.Sommerhuset er oprindeligt opført i 1972 og senere gennemgribende om- og tilbygget af nuværende ejer. I 2012 er der lavet en arkitekttegnet tilbygning der giver huset et meget spændende udtryk og en dejlig indretning. Huset fremstår med hvide facader listetagpap og trævinduer.Beliggende i en skøn del af Nr. Vorupør – her er ganske kort afstand til indkøb og der er pragtfulde trampestier gennem klitterne langs Bredkær Rende til Vesterhavet. Huset er trukket helt “tilbage” på grunden – væk fra naboer – og man kan således opholde sig fuldstændig privat og ugeneret. Som noget helt særligt, er grunden omgivet af høje træer og der er således masser af pragtfulde læ-kroge. Sommerhuset er på 80 kvm og indeholder: 3 rigtig gode dobbeltværelser. Køjerum. Mellemgang med skabsplads og vaskemaskine. Rigtig flot badeværelse fra 2012 med gulvvarme og brus. Lille “hyggestue” med udgang til terrassemiljøet. Derudover er der et stort, skønt køkken-alrum-stue i ét. Her er ovenlys, væghængt brændeovn og pragtfuldt lysindfald fra det sydvendte vinduesparti. Her er også udgang til den store composit-terrasse, hvoraf en del er overdækket. Der er i hele huset loft til kip med hvide gipslofter og synlige spær. Et MEGET spændende sommerhus med en anderledes indretning og mange gode detaljer. Alt fremstår særdeles flot og indbydende og kan danne rammen om skønne ferie og fridage ved Vesterhavet!Der er i huset installeret luft-luft varmepumpe med mulighed for fjernstart og der er dejlige udemiljøer med udebruser, vildmarksbad, udhus med brændeskjul og meget mere.Kontakt Nybolig Thisted og hør nærmere!…