Beskrivelse
Lækker lejlighed beliggende i hjertet af Horsens
En særdeles central beliggende og yderst indbydende lejlighed med 1 parkeringsplads og med mulighed for 1 ekstra plads. Lejligheden ligger på 1. sal, og har dermed god udsigt til byen og de omliggende omgivelser.
Lejligheden fremtræder yderst velindrettet, lys og moderne med bl.a. køkken og badeværelse i flotte og tidsløse elementer, nyere træ/alu vinduer, flotte parketgulve og spots i loftet.
Man bydes velkommen i den præsentable entré med garderobeskabe og videre adgang til stort værelse med indbygget skabsvæg samt badeværelse. Badeværelset er med brusekabine, plads til vaskesøjle samt gulvvarme. Fra entréen træder du desuden videre ind til lejlighedens flotte og store køkken.
Køkkenet, som er et HTH-køkken, er smagfuldt indrettet med hvide skuffer og sort bordplade samt kvalitets hvidevarer fra Siemens. I køkkenet er der plads til et par barstole således, at samtalerne kan nydes over tilberedningen af aftensmaden. Køkkenet er i åben forbindelse med den yderst rummelige stue med sofahjørne i den ene side samt spisebord i den anden, hvor der er god plads til at samle familie og venner. Ved spisebordet er der god mulighed for at åbne op til den franske altandør om sommeren og få det skønne byliv med indendørs. Stuen giver med sine mange vinduespartier et fantastisk lysindfald samt god udsigt til bylivet.
Fra køkken-alrummet er der ligeledes adgang til depotrummet, hvor der er masser af skab- og opbevaringsplads til tørvarer, støvsuger, tørrestativ og endda et fryseskab. Derudover forefindes et særdeles rummeligt soveværelse med god skabsvæg samt kontor.
Indenfor få minutters gang fra lejlighederne findes Søndergade med et væld af shoppingsmuligheder samt caféer. Derudover ca. 5 min gang til Horsens Banegård og Vitus Bering Parken. Endvidere meget tæt ved Bygholm Park og Sø, hvor der er gode muligheder for gå-, løbe- og cykelture samt at opleve den skønne natur.
Til lejligheden hører fælles altan (som deles med den ene nabo), elevator, adgang til fælles aflåst cykelskur, 2 parkeringspladser samt brug af fællesarealerne.
En fantastisk lejlighed som bare skal opleves!…