Beskrivelse
Landsted med 4,7 ha jordtilliggende.
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/8 – klik på billede –
Drømmer du om at få dit eget lille landsted? Så er denne fine hvidmalede og tolængede ejendom med eternittag og delvis træalu vinduer bestemt et kig værd. Ejendommen er opført i 1930, er løbende moderniseret og fremstår dermed i god stand i stueplan. 1. salen er der ikke rigtigt gjort noget ved, så her kan du sætte dit eget præg. Du får her en god beliggenhed midt imellem Vojens og Gram, hvor der er mulighed for indkøb og fritidsaktiviteter.
Til ejendommen er ca. 4,7 ha jordtilhørende, hvor de 3,6 ha er omkringliggende ejendommen og som i dag er bortforpagtet. Men du har mulighed for selv at disponere over jorden efter nærmere aftale. De resterende 1,1 ha er et engareal, som ligger i nærheden af Øster Lindet, og derfor bruger nuværende ejer ikke det areal.
Staldbygningen rummer 195 m² hvor der er charmerende og solide hvælvingeloft, gode opbevaringsrum, et værksted og et fyrrum. I forlængelse hermed en garage og derudover er her to udhuse på hver 30 m². Så her er masser af plads til hobbymanden med en pladskrævende hobby.
Stuehuset byder på velindrettede 152 m². Fra entréen er der adgang til køkkenalrummet hvor køkkenet er med lyst og klassisk inventar og gulvvarme. Fra alrummet, hvor du har en dejlig udsigt over markerne og udgang til en god og ugenert sydvendt terrasse. En rummelig stue hvor der kan hygges omkring brændeovnen og herfra er der adgang til tilbygningen, som er med nyere paptag. Her er en ekstra stue og et godt værelse. Videre fra køkkenet er baggangen med opgang til 1. salen, et godt disponibelt rum og husets badeværelse som er med lyst inventar, bruseniche og gulvvarme. Herudover er her et bryggersområde med plads til vaskemiljø. 1. salen rummer en repos og et værelse.
God størrelse have som er omkranset af høje træer og primært er anlagt i græs, så den dermed er nem at holde. Fra den dejlige sydvendte terrasse kan sommeren og den skønne udsigt til de åbne vidder nydes. Udover denne terrasse er her også en overdækning i gårdspladsen, hvor morgensolen kan nydes.
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….