Beskrivelse
Kvalitetssommerhus med rolig beliggenhed i Ordrup
På Ribsvej 26 i Ordrup nær Asnæs finder I dette Planet-sommerhus, som er udført i gode kvalitetsmaterialer og har en ganske rolig beliggenhed. Huset er opført i 2017 og er på 103 kvm, der fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et opholdsmiljø med åben forbindelse mellem køkken, alrum og stue. Hertil er der en skøn grund på 1.206 kvm med flere hyggelige terrassemiljøer.På en kort gåtur når I til vandet ved Sejerø Bugt, og inden for gåafstand finder I også busstoppestedet, indkøbsmuligheder samt Næsskov, som indbyder til udflugter året rundt. I er ligeledes tæt på Ordrup Næs og flere spændende spisesteder. Haven er særdeles veludført med solrige træterrasser, hvor udendørslivet og solen kan nydes i fulde drag. Dele af terrassen er overdækket, så I også kan nyde livet udenfor i regnen. Haven består af en stor, nem græsplæne, som flere steder prydes af træer og fine bede, der skaber en dejlig stemning. Endelig får I også glæde af en dobbelt garage og et charmerende, lille udhus.Udefra præsenterer sommerhuset sig klassisk med sort træfacade og hvide vinduesrammer, døre og udhæng, og indenfor venter jer et lyst interiør med ægte sommerhusstemning. Det åbne opholdsmiljø har loft til kip og en brændeovn, og køkkenet er udført i en landlig stil, der passer perfekt til huset. Alle tre værelser har indbyggede skabe, hvilket giver jer godt med opbevaringsplads, og det store badeværelse er udført med hvide metrofliser, en rummelig bruseniche og matterede vinduer, der sikrer den gode udluftning. Afslutningsvis har I bryggerset med grovkøkken og endnu flere opbevaringsløsninger.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….