Beskrivelse
LEJLIGHEDEN: Velkommen til Richard Boones Vej 6, 3. th, hvor du finder en sjældent udbudt udsigtslejlighed beliggende roligt med den mest fantastiske udsigt til Sluseholmens åbne vand. Her fås en lejlighed på hele 103 veludnyttede kvadratmeter, der er lige til at flytte ind i. Lejligheden indeholder god og rummelig entré med garderobeplads samt depotrum. Fortsætter man fra entréen kommer man videre til det lyse og rummelige køkken-alrum, hvor lys strømmer ind fra de store gulv til loft vinduer. Køkkenet fremstår pænt og stilfuldt i HTH elementer. Opholdsstuen er lejlighedens hjerterum med plads til både spise- og sofaafdeling samt direkte udgang til 2 store altaner (øst og vestvendt), hvor den skønne udsigt kan nydes i aftensolen. Lejligheden byder ydermere på et veludnyttet og velholdt badeværelse med bruseniche, og så er der 2 reelle soveværelser med indbyggede skabe, hvorfra det ene har en skøn udsigt over vandet. OMRÅDET: Lejligheden er beliggende på øen Egholm på Sluseholmen. Øen er en “hjørne-ø” og er en af de mest attraktive og moderne ejendomme, da den ligger lige opad “vesttrappen” og ved de Hollandsk-inspirerede kanaler. Sluseholmen har en god kombination af både at være nyt og allerede etableret. Området byder på gode indkøbsmuligheder, cafeer og masser af miljø, samtidig med at der kun er få minutters kørsel til motorvej, lufthavn samt København Centrum. Den hyggelige havnebus sejler fra Sluseholmen til indre by på lidt over 20 minutter. Området har egen skole og flere daginstitutioner. Der er etableret havnebad i kvarteret, hvor der også er mulighed for vinterbadning.EJENDOMMEN: Lejligheden er beliggende i ejendom opført i 2009 udstyret med gulvvarme, lavenergiruder, varmegenvindingsanlæg, elevator og BWT vandanlæg, hvilket gør bygningen til en af de mest moderne på Sluseholmen. Der er et dejligt gårdmiljø, Kajaklaug med masser af kajakker, mulighed for leje af privat P-plads i kælderen (500 kr. pr. mdr.) samt billig parkering på terræn via Apcoa, og endvidere er der mulighed for egen bådplads.Forkæl dig selv med en lys og lækker udsigtslejlighed med 2 rummelige altaner i Sluseholmens pragtfulde omgivelser….