Beskrivelse
Lejligheden
Denne lejlighed er i en kategori for sig. En eksklusiv penthouselejlighed i 8TALLET, hvor de 144 boligkvadratmeter fordeler sig over to etager. Med det mest fantastiske lysindfald og med Kalvebod Fælled som nabo.
Lysindfaldet er det helt store plus ved dette hjem. På begge etager strækker vinduerne sig fra gulv til loft og lader lyset strømme ind – og mod syd har I den skønneste udsigt, der strækker sig langt ud over Kalvebod Fælled. Den åbne planløsning giver jer et hjem med en følelse af luft og plads, og rumfordelingen gør især hjemmet oplagt for parret eller den lille børnefamilie. På hjemmets øverste etage får I to rummelige værelser – det ene med indbygget garderobe – samt et kontorhjørne, et depotrum og et flisebadeværelse med vaskemaskine. Den nederste etage er husets leverum, der forener køkken, stue og alrum i et, og fra alrummet kan I træde direkte ud på jeres sydvendte terrasse.
Ejendommen
8TALLETS unikke og prisvindende arkitektur er udtænkt af BIG med Bjarke Ingels i spidsen. Det ikoniske byggeri stod færdigt i 2010, og det er opført med tanke på fællesskab med sine to grønne gårde og med daginstitution integreret i byggeriet. I får også jeres helt egen terrasse, der med sin sydvestvendte retning er garanteret eftermiddags- og aftensol samt den dejligste udsigt og en himmel, der åbner sig over jer.
Området
8TALLET ligger lige op ad Kalvebod Fælleds mageløse naturområder, hvor engene strækker sig langt, mens det vilde kvæg går og græsser. Her kan I altid få ro i sindet og frisk luft til lungerne. Derudover har Ørestad alt det vigtigste til hverdagen, og I kan gå til dagligvarer og skole, caféer og restauranter samt biograf og butikker i Field’s. På gåben tager det kun syv minutter at slentre hen til Vestamager Metrostation, og herfra kan I suse direkte til Kongens Nytorv på kun 12 minutter.Kontakt os for en fremvisning!


