Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla med fantastisk beliggenhed.
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/10 – klik på billede –
Velkommen til Ridder Munks vej 55 i Thorsø, en skøn og velholdt villa fra 2007, som er beliggende i et nyere og attraktivt boligområde. Her får i en rummelig bolig på 144 veludnyttede m² med 4 værelser og 2 badeværelser med plads til hele familien.
Boligen byder desuden på et stort køkkenalrum i åben forbindelse med stuen. Her er der garanti for hyggelige stunder med familien. Fra stuen er der udgang til 2 dejlige nedsænkede terrasser, hvor du finder sol og læ og med en grundstørrelse på 921m² får du plads til både udendørs aktiviteter og afslapning.
Fra boligen er der en skøn udsigt til de omkringliggende marker, og med en placering for enden af blind vej får man masser af ro og privatliv. Her er plads til, at børnene kan lege trygt på den fælles legeplads og de omkringliggende fælles arealer.
Beliggenheden er også ideel for jer, som vil være tæt på det meste. I Thorsø er der nemlig noget for enhver smag. Der er arrangementer hele året både internt i grundejerforeningen og ude i byen. Fra Ridder Munks vej er du tæt på både skole, institutioner, aktivitetscentret, byens friluftsbad og indkøb.
Du vil ikke gå glip af denne skønne villa, så kom og oplev Ridder Munks Vej 55….