Beskrivelse
Lille villa på top-adresse i Græsted
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/11 – klik på billede –
Ridebanevej 2, som EDC Græsted nu udbyder til salg, giver flere gode kort på hånden. På grunden ligger en etplansvilla, der i en renovering og en eventuel udvidelse kan forvandles til en moderne bolig. Muligt er det også at starte forfra og bygge nyt på matriklen, der har en god størrelse, og på en adresse, der hører til blandt de bedste i Græsted.
På bykortet er Ridebanevej placeret centralt. Såvel byens indkøb som Græsted Station med lokaltog til Hillerød dukker op inden for en radius af 500 meter. Endnu tættere på ligger skole, sportshal og boldbaner. Hjemme bor man på en lukket grusvej med bare en håndfuld huse. Tilbagetrukket fra færdsel – end ikke Google Street View har været nede af Ridebanevej.
Villaen er et letbeton-byggeri fra 1958, der rummer 96 kvadratmeter. Planløsningen udnytter pladsen fornuftigt og giver entré, bryggers, toilet, badeværelse, køkken, stue og to værelser. Villaen er velfungerende, men kalder også på forbedringer og et nyt design, hvis ønsket er et moderne udtryk og et tidssvarende energiforbrug. Varmekilden er et oliefyr, og villaen er registreret med energimærke G.
Krogede træer og blomster i mange farver rammer villaen ind i en opvokset og hyggelig havestemning. På matriklen, der tæller 1.024 kvadratmeter, ligger villaen med havestykker til flere sider, mens den delvist overdækkede terrasse ud for stuen er orienteret mod syd.
Kontakt EDC Græsted for mere information og gerne en fremvisning på Ridebanevej 2….