Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla med god planløsning
Velkommen til denne indbydende og velholdte familievilla i det eftertragtede Ellebæk – et område, der kombinerer trygge rammer med kort afstand til både byliv og natur. Her på en fredelig villavej får I en gennemtænkt bolig med hele 156 velfordelte kvadratmeter, hvor hver en detalje er valgt med omtanke for familiens behov og hverdagens funktionalitet.
Allerede ved ankomst mærker man boligens velafstemte atmosfære. I træder ind i en entré med god opbevaringsplads og gulvvarme, og herfra er der adgang til et rummeligt bryggers, også med gulvvarme, ideelt til hverdagens praktiske gøremål. Fra bryggerset er der direkte adgang til forældreafdelingen, som består af et roligt soveværelse med skabsplads og eget badeværelse – også med gulvvarme og moderne HTH-elementer fra 2010.
Boligens hjerte er det store, lyse køkken-alrum, hvor det stilrene HTH-køkken med hvide fronter og god bordplads indbyder til både madlavning og samvær. Her er der masser af plads til spisebordet, og via et stort vinduesparti er der udgang til den skønne terrasse. Stuen ligger i åben forlængelse af alrummet og byder på et fantastisk lysindfald og en hyggelig stemning.
I den anden ende af huset findes børneafdelingen, som rummer tre gode værelser samt endnu et badeværelse, som ligesom det andet er opført i pæne materialer med HTH-elementer og gulvvarme. Planløsningen er uden spildplads og egner sig perfekt til både den lille og den voksende familie.
Ude får I en nemt anlagt forhave med dobbelte carport og god plads til cykler og parkering. Bagtil venter en stor, solrig have primært anlagt i græs. Her er plads til boldspil, trampolin og havehygge. Der er både terrasse, drivhus og en hyggelig bålplads, hvor sommerdagene nemt kan strække sig langt ind i de lune aftener.
Beliggenheden er helt ideel for børnefamilien: Ellebæk er kendt for sine gode stisystemer, grønne områder og trygge omgivelser. I har både skole, daginstitution, indkøb og fritidsaktiviteter lige i nærheden – og samtidig kun få minutters kørsel til centrum af Holstebro.


