Beskrivelse
Denne lyse stuelejlighed er oplagt til førstegangskøbere og seniorer. Boligen er nemlig veldisponeret og roligt beliggende, og fra stuen er der udgang til en terrasse med grøn udsigt. Lejligheden rummer 84 gode kvadratmeter fordelt på entré, spisekøkken, stue, soveværelse og badeværelse. Selvom lejlighedens elementer er af ældre dato, er den gennemgående velholdt, så der ikke skal meget til for at gøre den fuldkommen indflytningsklar.I entréen er der indbyggede skabe, så der er rigtig fin plads til opbevaring af sko og overtøj. Køkkenet er efterhånden 18 år gammelt, men fremstår ikke slidt og har rigtig god spiseplads samt alt i hårde hvidevarer inkl. Indbygningsovn og opvaskemaskine. Også badeværelset med flisebelægning er veldisponeret med et stort vaskemøbel, vaskemaskine med plads til vaskesøjle og bruseafsnit. Stuen er boligens helt store samlingspunkt med vinduespartier og terrassedør mod vest. Herfra tilgås det overdækkede udeareal, hvor der er aftensol og udsigt til ejendommens grønne fællesområder og rigtig god plads til grill og havemøbler. Slutteligt findes det rummelige soveværelse, hvor der både er plads til seng og skabsløsning.Ejendommen er opført i 1972 i klassiske materialer for sin tid. I kælderen har beboerne mulighed for at benytte sig af bl.a. vaskekælder, tørrerum og depotrum, mens der af fællesfaciliteter også kan nævnes tørresnor og græsareal. Der er desuden rigtig gode parkeringsmuligheder.Rindsvej ligger som en del af et roligt kvarter i Randers bestående af både villaveje, rækkehuse og etageejendomme. Der er rigtig gode busforbindelser i nærheden mod centrum af Randers, så man hurtigt er forbundet med butikker, spisesteder og byens kultur. Samtidig kan man gå til indkøbsmuligheder på under et kvarter, og tæt ved findes også fitness, pizzeria og tankstation….