Beskrivelse
Velindrettet villa med stor grund og gode udhusbygninger.
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/7 – klik på billede – Hører I til dem, der gerne vil lokkes lidt længere ud på landet til mere plads for færre penge? Så er denne landvilla i den nordfynske landsby Ringe værd at stille skarpt på. Her får I en villa på 132 m2 (jf. BBR) foruden en stor grund med et par gode udhusbygninger i bonus. Og prisen er så lav, at der endda er fin plads i budgettet til at sætte jeres eget præg på indretningen.Det giver sig selv, at dagligdagen skal planlægges lidt mere, end hvis I har hjemme i et typisk villakvarter, men belønningen er nem at få øje på. En ejendom som denne er nemlig sagen for jer, der gerne vil have mere ro og rig natur omkring jer, og som samtidig ønsker plads til egne projekter og store armbevægelser. Derfor må vi hellere skynde os at tilføje, at den lille landsby trods sin smukke placering kun ligger cirka 10 kilometer fra både Otterup og Søndersø og samtidig 20 minutter i bil fra Odense. I nærliggende Roerslev ligger nærmeste daginstitution, mens Kystskolen har en afdeling i Krogsbølle.Villaen er fra 1906, og den klæder sig i en charmerende og symmetrisk stil, mens også de indvendige rammer præsenterer sig lyst og pænt. Boligen breder sig over halvandet plan, og på førstesalen ligger boligens fire værelser, der fordeler sig omkring en møblérbar repos. Størstedelen af villaens kvadratmeter optages dog af opholdsrummene. Her får I dels et stort køkken-alrum og dels en lys vinkelstue, som har lysindfald fra tre verdenshjørner og en hyggelig brændeovn til de bidende kolde vinteraftener. Også badeværelset er placeret i stueplan, og afrundingsvis har I 30 m2 ekstra i kælderen.Udeområderne byder på lidt af hvert. De to udhusbygninger er på henholdsvis 80 m2 (jf. BBR) og 120 m2 (jf. BBR), så her er plads til værksted som er ideelt til biler grundet “smøregraven”, lagerbeholdning og hvad I ellers kan finde på. Den største bygning ligger lige ved huset og bidrager til at skabe et hyggeligt gårdhavemiljø på vestsiden af boligen. Modsat får I på østsiden en overdækket terrasse med direkte forbindelse til køkkenet. Haven indrammes af høje træer og tætte buske, og selvom den er stor, er den nem at passe.Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…