Beskrivelse
Beliggenheden:En skønt beliggende og yderst velholdt og lys ejerlejlighed med central placering i Aarhus med VIA University College som nabo, nær Aarhus BSS, universitetet samt Den Gamle By og Botanisk Have. Her er kort afstand til Vesterbro Torv med adskillige indkøbsmuligheder og dagligvareforretninger. Godsbanen, som kan nås inden for meget kort tid, et kulturelt mekka, der syder og bobler af heftig aktivitet. På godsbanearealerne ligger nye arkitektskole. I Ceres Byen er der adgang til den skønne park samt indkøb i Føtex Food. Indretning:Boligen ligger på 3. sal i en rolig gade med et skønt lysindfald. Lejligheden er velindrettet med entré med plads til overtøjet. Stuen giver mulighed for en spiseplads samt tv-stue og udgang til altan. Køkkenet er holdt i lyse elementer og med opvaskemaskine. Soveværelset er indrettet så der er plads til både seng og skab – herfra er der også udgang til altan.Lejligheden byder på et smart badeværelse med bruseplads. Bag ejendommen er der adgang til en hyggelig gårdhave og der er fælles vaskeri i kælderen. Særdeles oplagt til forældrekøbere eller parret der vil bo tæt på det meste!Kontakt Nybolig Aarhus City for en fremvisning….