Beskrivelse
Arkitekttegnet villa med over 200 m2 at indrette sig på.
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/11 – klik på billede –
Stor og bund solid villa i Haslev by. Huset er tegnet af arkitekt Hallelev, der er kendt for at tegne rummelige og velindrettede huse med kant. Ringstedvej 109 er et fint eksempel. Flere niveauer, åbne, lyse rum og bygget i høj kvalitet.
Her er over 200 m² at indrette sig på. 152 m² bolig og resten findes i kælderen. En tør, højloftet kælder med funktionelle rum og mulighed for at lave det store hjemmekontor, biografen eller mancave. Det er en kælder man har lyst til at gå ned i og bruge. Husets hjerte er klart den store, lyse spisestue og stuen. Rummene hænger fint sammen og vender helt rigtigt i forhold til haven og den store træterrasse. Det er her man er og lever.
Indretning: entré med trappe til værelsesafdelingen og kælderen. Lyst svane køkken i forbindelse med spisestuen. Her er det helt oplagt at lave det store køkken alrum med kogeøen. Spisestue med udgang til terrasse og have. Opholdsstue med god plads. Fra opholdsstuen er der opgang til 1. salen, hvor den perfekte teenagehybel er. Et stort dejligt værelse med mulighed for at udvide efter behov. Fra entreen opgang til værelsesafdelingen, med badeværelse der er renoveret med en god sans for det oprindelige. Soveværelse og 2 værelser hvor børnene kan flyttes rundt i takt med alderen. Kælderen rummer alt det andet: gæstetoilet, bryggers, stort disponibelt rum og så det store rum til kontor eller hvad man ønsker sig.
God beliggenhed i byen. Helt tæt på Nordskovskolen og børnehaver. Tryg vej til skole, ingen veje der skal krydses og det tager blot 5 minutter at gå. Dejlig udsigt fra terrassen til stort grønt område, men samtidig også tæt på alt i byen….