Beskrivelse
Hyggelige vinteraftener med højtlæsning i sofaen nær den knitrende pejs. Livlige børnefødselsdage med hele klassen samlet omkring langbordet, og solrige weekender med brunch og boldspil i haven. Lyder dette som det gode liv for jer? Så er denne villa ved Holbæk lige det hjem, I søger. Her er masser af plads til familiesamvær såvel inde som ude, og som endnu et plus fremstår hele ejendommen i rigtig flot stand. Villaen er fra 1947, og den er opført i røde sten med et klassisk, rødt tegltag. Huset har et samlet boligareal på 271 kvadratmeter, og hertil er der yderligere 83 kvadratmeter i kælderen. Store, indretningsvenlige rum og et gennemgående lyst materialevalg kendetegner boligen, der tillige beriges af et dejligt lysindfald. De mange boligkvadratmeter er fordelt på stueplan og første sal, og her er toilet på begge etager. Stueplanet indeholder et stilrent køkken-alrum og en skøn pejsestue, der har vinduer mod flere verdenshjørner. Herudover er der et meget stort værelse, et velholdt flisebadeværelse og en præsentabel entré. Via en mellemgang er der desuden direkte forbindelse til en bryggerssektion, der har egen terrassedør. Førstesalen byder på yderligere fire værelser, en møblerbar repos og et toilet. Det oplagte forældresoveværelse har loft til kip med fritliggende hanebånd samt udgang til en overdækket altan, der vender mod syd. I kælderetagen er der et gangareal og to disponible rum, hvoraf det ene har skabsvæg. Grunden er på hele 6.210 kvadratmeter. Den er anlagt med en stor plæne og flere terrassemiljøer samt dekorative bede og frodig beplantning. Her er også en afdeling med køkkenhave og drivhus, og matriklen inkluderer slutteligt en dobbeltgarage hvor der er mulighed for vedligeholdelse af maskiner/biler. Perfekt til håndværkeren.Fra adressen er der cirka et kvarter på cykel til Holbæk bymidte, så I har let adgang til alt fra skoler og daginstitutioner til diverse indkøbsmuligheder og fritidsfaciliteter….