Beskrivelse
Ejendommen er beliggende i det efterspurgte Sjællandskvarter, hvor børnene leger på vejene, og byens larm og puls synes langt væk. Familiens yngste når hurtigt en af to nærliggende skoler nemlig Kolding Friskole og Lyshøjskolen – går poderne på Kolding Realskole er det godt at vide, at skolen flytter til nærmiljøet i 2024. Der er flere daginstitutioner og dagplejemødre i nabolaget, ligesom der er en tennisklub, rideskole og triatlonklub tæt på. Indkøb klares nemt i de nærliggende dagligvarebutikker, mens der er grobund for familieudflugter til både Marielundskoven og lystbådehavnen. Midtbyen kan nås til fods, ligesom der er nem adgang til motorvejsnettet.Ejendommen fremstår gennemrenoveret – ja vel nærmest genfødt og det ses. Her får I et hjem præget af moderne funktionalitet, høj kvalitet og skønne lysindfald.Det var kun tag og mure, der stod tilbage i 2019, da renoveringen tog fart. Derimod er kloak, el, VVS, vinduer og gulve udskiftet, præcis som der er nye elementer af samme type i badeværelser og køkken.Der er gulvvarme overalt, også under de smukke hollandske egetræsgulve i parketflet og under 60×60 klinkerne i badeværelser.Indretningen er også eksemplarisk! I får et pragtfuldt opholdsrum, hvor køkkenalrum og stue er flot integreret. Det moderne hvide køkken med køkkenøen inviterer til samvær og skaber ideelle rammer for det gode hverdagsliv, mens stuen er rummelig og dejlig lys qua de store vinduespartier.Huset rummer også tre indretningsvenlige værelser med samme type gulv som i opholdsrummet – to af værelserne har faste skabe, alle tre med dejlige lysindfald.Dertil to moderne badeværelser med fliser i terrazzolook samt bryggers med masser af skabsplads og mulighed for at installere egne vaskefaciliteter.Udendørs venter en velanlagt have, der er nem at overskue og nem at holde pæn. Her er et par skønne terrasseområder og plæne med plads til leg og boldspil. I får også en carport med redskabsskur i forlængelse heraf samt et skur til cykler, haveredskaber mm….