Beskrivelse
UDSIGT til fjorden – Flot renoveret og indflytningsklar landejendom
En guldgrube af glædelige overraskelser gemmer sig på Ringvej 39 i Nørre Nissum, hvor vi inviterer til et kig på denne spændende landejendom. Her får I en rummelig bolig på hele 334 m², som ovenikøbet fremstår i flot, indflytningsklar stand. Også den store grund er et dejligt aktiv, og det samme gælder både udsigten og den rolige beliggenhed tæt på fjord og fornødenheder.
Meget har forandret sig, siden ejendommen blev opført i 1880 – ikke mindst selve ejendommen. Men selvom der måske er kommet nye afgrøder på markerne, er landskabet omkring jer stadig det samme. Bakkerne ruller ud mod fjorden, og fra den store altan på første sal får I hele udsigten serveret. Med en stor grund følger naturligvis også god plads og albuerum, og selvom den rummelige ejendom byder på mange gode kvadratmeter under tag, giver de knap 5.000 m² masser af plads til egne haveprojekter.
Den gamle landejendom efterlader et væsentligt andet indtryk end for små 150 år siden. I perioden fra 2013-2015 gennemgik huset en omfattende proces, hvor alle kroge blev nøje gennemgået. Derfor er det også en ejendom i absolut topform, der møder jer på adressen. Facaderne er holdt i en lys, nedtonet gråtone, som passer flot til det mørke tag og det hvide træværk. Helheden er kort sagt overbevisende, og i forlængelse af selve boligen finder I en integreret garagebygning på hele 122 m², hvor erhverv eller pladskrævende hobby naturligt finder sig til rette sammen med familiens køretøjer.
At renoveringen har grebet om sig, vidner selve boligen om, og de moderne virkemidler giver et lyst helhedsindtryk, hvor de gamle materialer fortsat får lov at ånde. Flere steder er loftet ført til kip, og de synlige bjælker danner en rustik bagkant til det tidssvarende interiør. Stuen byder endda på decideret åben etageadskillelse, hvilket giver lysindfaldet fra tagvinduerne det sidste løft. Stuen ligger i åben forbindelse med det charmerende landkøkken, mens I finder et stort, fælles alrum centralt i huset. Et værelse samt badeværelse og bryggers ligger ligeledes i stueplan, inden førstesalen byder på en god værelsesafdeling, der samler hele seks gode rum omkring den store, lyse repos.
Nissum byder på en overraskende bred palet af lokale fornødenheder, mens syv kilometer til Lemvig og 20 minutter til Struer lader beliggenheden favne bredt i regionen. Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på 96 63 40 00….